Undersøgelsesområde ^

Sårballistik er den videnskabelige undersøgelse af virkningerne af, at kugler og andre projektiler fra skydevåben trænger ind i et menneskes eller et andet levende væsens (et dyrs) krop. Det er et specialområde inden for terminalballistik, som beskæftiger sig med projektilers adfærd i væv og vævssimulerende materialer. Undersøgelsen omfatter projektilets adfærds- og virkningsegenskaber, herunder den hastighed, der kræves for at trænge gennem hud og væv, projektilets ekspansion, fragmentering og deformation, afvigelse fra dets bane og tumlen samt karakteristika ved indtrængning og hastighedstab som følge af gennemtrængning af hud, væv og materialer, der simulerer menneskekroppens tæthed.

Sårballistik er mere specifikt en underdisciplin af terminalballistik og en særlig vigtig gren af ballistikken. Den undersøger de virkninger og fænomener, der opstår i menneskekroppens væv, når kroppen rammes af kugler eller andre projektiler fra skydevåben.

Dannelse af traumatiske hulrum. © 2010 Lichte et al.; licenshaver: BioMed Central Ltd.

Hvad den omfatter ^

Eksempler på emner, der undersøges inden for sårballistik, omfatter:

A. Projektilets indtrængen i menneskekroppen og dets udgang fra kroppen.

B. Dannelsen af primære og sekundære hulrum i vævene: den permanente sårkanal og det midlertidige hulrum.

C. De kræfter, der påvirker knogler og organer som følge af frigivelsen af energi.

D. Skadernes sværhedsgrad og omfang.

De fleste mennesker forestiller sig et skudsår som et projektil, der passerer gennem kroppen, ligesom et bor trænger gennem træ, og danner en perforation, dvs. et hul med faste, klart afgrænsede kanter.

Denne forestilling er forkert, fordi et projektil, der bevæger sig gennem kroppen, knuser og sønderriver vævet langs sin bane og samtidig forskyder det omgivende væv radialt udad. Derved dannes et midlertidigt hulrum, som er betydeligt større end projektilets diameter.

Det midlertidige hulrum varer 5–10 msec fra den indledende hurtige udvidelse til kollapset. Det gennemgår en række gradvist mindre pulsationer og sammentrækninger, før det til sidst forsvinder og efterlader den permanente sårkanal.

Kombinationen af vævsskaden i den permanente sårkanal og det midlertidige hulrums virkninger på vævet omkring projektilbanen — sønderrivning, kompression og strækning — bestemmer i sidste ende skadens omfang.

Det midlertidige hulrums placering, størrelse og form i kroppen afhænger af den mængde kinetisk energi, som projektilet mister under sin passage gennem vævet, hvor hurtigt energien mistes, samt vævets elasticitet og sammenhængskraft.